Der bliver indberettet mellem 50-100 personskader i gennemsnit hvert år som følge af utilstrækkelig snerydning og saltning. Jo hårdere vinteren er, jo højere er det tal også. Det skyldes, at der ved svingende temperaturer dannes isslag, som er med til at øge risikoen for skader. Der er nemlig mange ting, som kan gå galt, når benene forsvinder under én. Skaderne indebærer for eksempel brækkede håndled, ben og hofter, men det kan også være mere alvorlige skader såsom hjernerystelse og nakke- eller rygskader.
Ansvaret for snerydning og saltning vil som udgangspunkt altid ligge hos den pågældende ejer af en grund. Hvis du bor til leje, gælder der dog andre regler for snerydning. Det er derfor vigtigt, at du er bevidst om dine forpligtelser, da det ellers kan blive en dyr omgang.
Fælles for alle arealer er dog, at der altid vil være en person, forening eller myndighed som har ansvaret for, at det specifikke området er farbart. Det er derfor vigtigt at være klar over, hvor ansvaret ligger, når snevejret er ude – uanset om du er vicevært, ejer af en virksomhed, eller hvis du bor i andelsforening, lejebolig eller hus.
Nedenfor kan du derfor blive klogere på, hvilke regler for snerydning der gælder for dig.